Kulturelt Samråd har nu åbent for ansøgninger til kulturpuljen 2017, der giver støtte til specielle kulturelle formål.

Betingelser, frister og tilsagn

Ansøgning modtages løbende og der uddeles midler 4 gange årligt – henholdsvis ultimo marts, juni, september og december.

Sidste frist for indlevering af ansøgning er altid den 1. i den måned hvor midlerne uddeles.

De overordnede rammer for kulturpuljemidlerne er følgende: Alle foreninger og interesseorganisationer må søge støtte til kulturelle formål afholdt i Thisted kommune. Der kan maksimalt ansøges om 10.000 kr. i form af tilskud ikke underskudsgaranti. Der ydes støtte til alle kunst- og kulturgenrer såsom musik, teater, litteratur, film, billedkunst, dans og kulturarv.

Endvidere til tværæstetiske og tværgående aktiviteter, foredrag og faglig opkvalificering/ vidensdeling. Derimod gives der ikke støtte til aktiviteter med helt eller delvist kommercielt sigte.

For at få tildelt midler skal der sendes en ansøgning med budget samt en kort afrapportering/tilbagemelding efter afslutning af det støttede formål. Der kan ikke søges midler til det samme formål samtidig hos KS og forvaltningen.

Bestyrelsen i KS har udpeget Flemming Krog som kontaktperson vedr. kulturpuljemidlerne med den hensigt at kunne vejlede evt. ansøgere.

Spørgsmål til kulturpuljen og ansøgninger fremsendes på mail til: flemmingkrog@mail.dk

Inden udgangen af december 2017 fremsender KS en oversigt til Kultur- og fritidsforvaltningen over støttede formål samt en kort redegørelse for, hvorfor ansøgere har eller ikke har modtaget støtte.

Der vedlægges en regnskabsmæssig oversigt attesteret af KS´ samlede bestyrelse samt repræsentant for modtager.

 

Ansøgningsskema