Thy Masterclass

Hvert år inviterer Thy Masterclass og Thy Kammermusikfestival unge, professionelle musikere fra hele verden med det formål at indstudere og opføre kammermusik for et stadigt voksende publikum − lokale såvel som turister. Udover at tilbyde de unge musikere en intensiv og udviklende kammermusikalsk træning under vejledning af fremragende lærere er det vores vision at bidrage til en øget mellemfolkelig forståelse, hvortil sammenspil på tværs af geografiske og kulturelle grænser er et af de mest fremragende midler.

Som et særligt attraktivt element i festivalprojektet fremhæver deltagerne det forhold, at lærerne ikke blot underviser, men også medvirker som aktive medlemmer af de forskellige ensembler til prøver og koncerter.

Thy Masterclass Kammermusikfestival er et eliteprojekt, der er vokset op direkte af den sandede nordvestjyske jord. Derfor har festivalen gennem årene tiltrukket sig stigende opmærksomhed – ikke blot lokalt og regionalt, men også internationalt (jf. artiklen i det renommerede internationale tidsskrift The Strad fra 2006, der kan læses på festivalens hjemmeside www.thymasterclass.dk: information/pressroom).

Der spilles 14 offentlige koncerter foruden to lukkede koncerter samt otte skolekoncerter.

Thy Masterclass
Todbølvej 16
7752 Snedsted
Telefon: 97934892

Oplysninger

Todbølvej 16,
7752 Snedsted
http://thychambermusicfestival.dk
Navn: Aase Odfeldt
E-mail: mail@thymasterclass.dk

Beskæftigelser

  • Sang
Thy Masterclass