Det er os en glæde at fortælle, at kulturelle foreninger i Thy i skoleåret 16/17 får mulighed for at tilbyde forløb til forenings-SFO.

Derfor inviterer Kultur- og Fritidsafdelingen til informationsmøde:

Tirsdag d. 21. juni fra 17-19 i Asylgade 22, lokale 1.

Forenings-SFO er et tilbud, der bruges af næsten alle skoler i kommunen, og indtil videre bidrager 40 folkeoplysende foreninger med forskellige aktiviteter for børn i SFO-tiden.

Vi vil fortælle meget mere om konceptet ’forenings-SFO’ på mødet og præsentere de logistiske og økonomiske rammer for de kulturelle foreningers deltagelse.

Vi håber på jeres fremmøde og tag endelig kontakt til breddeidrætskonsulent Louise Bertelsen eller kulturtjeneste- koordinator Marie Louise Klitgaard, hvis I har spørgsmål.

Der vil blive serveret en lettere anretning, derfor er tilmelding nødvendig – send en mail til Marie Louise senest fredag den 17/6.

Send mail - klik her