Region Nordjylland har to kulturpuljer og du kan søge dem

Der er et godt kulturliv i hele regionen og måske er det fordi, der findes så mange gode muligheder til at understøtte de folkelige kræfter, der altid er på spil og den idérigdom, dette medfører. Er du en forening eller anden CVR registreret organisation, så har du muligheden for at søge en af de to fine kulturpuljer, der findes under Region Nordjylland.

Formålet med Region Nordjyllands kulturpulje er at bidrage til et rigt og synligt nordjysk kulturliv / kulturerhverv i udvikling - og dermed til et attraktivt og kreativt Nordjylland.

På Region Nordjyllands website kan du få et overblik over dem og du kan dykke dybere ned i alle de beskrivelser, der er for at kunne søge.

Hvem kan søge Kulturpuljerne?

Alle, der samarbejder om udviklingsprojekter på kulturområdet i Nordjylland, kan søge puljen. Det kan f.eks. være aktive kunstnere, vækstlag og talenter, kultur- og kunstproducenter, kommuner, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, enkeltpersoner, grupper, foreninger og institutioner. Ansøger skal have et CVR-nummer.

Læs mere på regionens eget website her: Region Nordjylland