UPDATE: Kulturprisuddelingen 7/5 er udsat til fredag den 27. august 2021

Vi ønsker at afholde festen som tidligere med deltagelse af mange mennesker. Både tidligere modtagere samt repræsentanter fra Thisted kommunalbestyrelse, foreningsaktører samt modtagerens pårørende. Til august er flere vaccinerede, og vi har forhåbentligt fået bugt med Covid 19.

Forslag til prismodtager skal fremsendes inden den 01.08 på mail til kultur@thisted.dk.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Thisted kommunes Kulturpris uddeles hvert år til en forening, institution eller aktør, der har ydet en fremragende indsats.

Prisuddelingen finder sted på Det Gamle Rådhus i Thisted.

Kulturprisen bliver uddelt 7. maj i år og gives til kulturelle ildsjæle, der har ydet en indsats inden for billedkunst, drama, musik eller andet kunstnerisk område, og som samtidig tager initiativer, igangsætter og inspirerer på det kulturelle område.

Kulturprisen uddeles i et samarbejde mellem Kulturelt Samråd og Thisted Kommune. I 2020 blev Thisted Kommunes Kulturpris uddelt for niende gang, hvor årets vinder var Jytte Nielsen Museum Thy.

Fristen for indsendelse af kandiater er senest 16. april 2021 og forslagene sendes til kultur@thisted.dk